Queensland

106370-634 cropped

Kun få steder i verden har en så mangfoldig natur som Queensland. Derfor er det måske ikke overraskende, at hele fem områder I Queensland anses så vigtige, at de er på UNESCO's liste over steder med uerstattelige kulturelle og naturlige værdier - den såkaldte verdensnaturarv.

 QLD kartOmrådet omkring Great Barrier Reef er utroligt farverigt, med smaragdgrønne regnskove, gyldne sandstrande, den fascinerende røde outback, farverige småbyer og venlige mennesker - kort sagt, et levende kalejdoskop. Queensland er helt perfekt for dig, som igennem en enkelt destination kan udforske essensen af Australien.

I Queensland kan du snorkle, dykke eller sejle langs Great Barrier Reef, tage en afstikker til et idyllisk ø-paradis og vandre gennem urgamle regnskove med en indfødt Ranger som guide. Eller du kan fordybe dig i regnskovens liv ved at bo på en af de mange Eco resorts. Udforsk den smukke og mystiske ø Fraser Island, eller bevæg dig ind i Queenslands outback og oplev landskabets intense farvespil.

Great Barrier Reef

kangaroos wildworldGreat Barrier Reef er verdens største koralrev. Revet strækker sig mere end 2.000 kilometer fra Fraser Island i syd og helt op til Papua New Guineas kystlinje. Great Barrier Reef er det største område på verdensnaturarvs listen og et af få naturfænomener, som kan ses helt fra månen. Hvis du har lyst til at snorkle eller dykke er dette et af de bedste steder i verden og vi garantere dig en oplevelse for livet.

The Wet Tropics

Nord for Port Douglas ved Cape Tribulation, kommer Great Barrier Reef helt ind til land og møder den tropiske regnskov – the Wet Tropics. Dette er Australiens største regnskovsområde og uden tvivl også den mest varierende. Her findes et imponerende dyreliv og en rig mængde plantearter. Derudover er landskabet spektakulært og Australiens største vandfald Wallaman Falls findes også i Queensland.

Fraser Island

fraserwhitsundayFraser Island er verdens største sandø. Aboriginalernes navn for øen er K’gari og betyder paradis. Og Fraser Island kan med rette betegnes som et paradis på jorden. Den har i alle årene virket som en magnet på såvel urbefolkningen som moderne turister, og får altid positiv omtale. Her findes uendelige lande hvide sandstrande og krystalklart vand. Store dele af øen er bevokset af regnskov, hvilket er overraskende eftersom hele øen er af sand. Der er over fyrre indsøer med ferskvand og mange fine strande og glimrende bademuligheder. Plante- og dyrelivet er helt unikt med et utal af smukke fugle, og dingoerne på Fraser Island anses som den reneste rase i hele Australien.

Fem steder du skal opleve i Queensland:

  • Great Barrier Reef, verdens største koralrev med et utrolig varieret og farverigt liv under havoverfladen
  • The Wet Tropics, regnskovsområde i nord med et rigt udvalg af plante- og dyrearter samt et spektakulært landskab
  • Fraser Island, verdens største sandø, med et komplekst økosystem og en natur så flot, at det næsten ikke kan forstås
  • Fossil Fields, verdens mest omfattende samling af pattedyrfossiler, der hele tiden afslører nye ting fra forhistorien
  • Central Eastern Rainforest, en af de ældste regnskove og et af de mest naturskønne områder i hele Australien

Kontakt os for mere information og bestilling

Billeder fra Queensland

Klik for større billeder:

2016 australasiaSe vores Oceanien katalog

PDF - 39 mb

Sprog: Engelsk

Klik her eller på katalogbilledet for at åbne i PDF-format.

Højreklik og vælg "Save as ... / Gem som ..." for at downloade til din computer.