Western Australia

07355947small

Western Australia er den største stat i Australien og repræsenterer næsten en tredjedel af landet. Området er omtrent lige så stort som hele Vesteuropa.

WA kartDe fleste indbyggere bor i hovedstaden Perth og i det sydvestlige hjørne af Western Australia. Resten er Australiens vilde vest, er et tyndt befolket pionerland, hvor folk hovedsagligt lever af minedrift, kvægfarme og turisme.

Perth

09270234smallPerth er måske Australiens reneste by, og så skinner solen næsten altid her. Centrum af Perth er lille og kompakt, og du kan gå rundt til det meste. Klimaet er ideelt: en kort vinter med temperaturer omkring 18 grader og en lang, tør sommer med temperaturer omkring 28 grader. Den lille havneby Fremantle, som er utrolig charmerende og berømt for sine mange caféer, skal også opleves.

Broome

Cirka 2.300 kilometer nord for Perth, på grænsen af den store ørken Great Sandy Desert, ligger byen Broome - perlen i det nordlige Western Australia. Dette er en gammel perlefiskerby med et par tusinde indbyggere, et mildt vinterklima og en 22 kilometer lækker tropisk sandstrand med dejligt turkisblåt vand.

Kimberley

bungle bungles10Det nordvestlige hjørne af Western Australia, fra Broome og nordpå, er stort set helt øde. Her findes en række særprægede klippeformationer, blandt andet Bungle Bungle, som er et af de mange fantastiske og mærkelige naturfænomener i Australien.

Fem steder du skal opleve i Western Australia:

  • Monkey Mia, hvor vilde delfiner kommer ind til stranden to gange om dagen
  • Pinnacles, et månelignende landskab, hvor kalkstenssøjler stikker op af det gule sand
  • Kimberley, et næsten mennesketomt område med en uberørt vildmark og utrolig fantastisk natur
  • Ningaloo Reef, koralrevet som næsten overgår Great Barrier Reef med sine fantastiske koraller og farvestrålende fisk. Her kan også opleves hvalhajer
  • Margaret River, et frodigt område i et ellers tørt landskab med nogle af Australiens bedste vingårde

Kontakt os for mere information og bestilling

Billeder fra Western Australia

Klik for større billeder:

2016 australasiaSe vores Oceanien katalog

PDF - 39 mb

Sprog: Engelsk

Klik her eller på katalogbilledet for at åbne i PDF-format.

Højreklik og vælg "Save as ... / Gem som ..." for at downloade til din computer.