Rejsetips og råd

Der er meget, som skal huskes, inden en stor rejse påbegyndes. Både før og under rejsen. Glemmer du passet, kommer du ikke langt, men der er også meget andet der må ordnes og tænkes på. Vi har derfor lavet en liste til dig med (gode) råd og tips, som du kan bruge.

Før rejsen:

A. Rejseforsikring:

Rejseforsikring skal du have! Har du ikke råd til det, har du heller ikke råd til at rejse. Udover prisen skal du sikre dig, at den er gyldig i hele rejseperioden og undersøge, hvad den dækker og ikke dækker.

Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring til vores kunder, fordi:

  • Bedst til prisen
  • Egen alarmcentral, der er åben døgnet rundt
  • Alle risikoaktiviteter er inkluderet i præmien

Du kan læse mere om Gouda Rejseforsikring ved at klikke her.

B. Vaccinationer:

Alle, som skal ud og rejse, skal tage kontakt til enten egen læge eller Statens Serum Institut i god tid inden afrejse. Ikke alle sygdomme kan forebygges med vaccine, men din læge kan give dig gode råd og tips, der kan være vigtige.

For detaljeret information, priser og rådgivning ang. vaccinationer,
se www.sikkerrejse.dk

OBS: Ta’ dine flybilletter med når du skal vaccineres hos De Danske Lægers Vaccinationsservice – det giver 10 % rabat.

C. Visum:

Mange lande har et krav om visum før indrejse, selv for danske statsborgere. Nogle visa kan ordnes via internet, mens andre skal søges direkte hos den pågældende ambassade. En visumansøgning kan tage fra 24 timer og op til flere uger for at blive godkendt, så det er vigtigt at søge i god tid. For mere information se: www.um.dk

D. Pas:

Pasreglerne varierer fra land til land. For at undgå, at du bliver stoppet, bør du som minimum forsikre dig om, at:

  • Passet er maskinlæsbart og elektronisk
  • Passet er gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomst
  • Passet har minimum 2 blanke sider tilbage før hjemrejse

D. Praktiske ting:

Før afrejsen er det fornuftigt at samle alle rejsedokumenter i en mappe. Men for at være ekstra sikker, hvis du skulle miste noget på rejsen, kan du:

  • Tage en kopi eller scanne alle dokumenter (inklusiv billedsiden i passet)
  • Give en kopi til dine forældre

E. Pakkeliste:

Det er en stor udfordring at pakke rygsækken op til afrejse. Lad være med at tage hele garderoben med, men tænk på hvad der er vigtigst. Er der visse ting, du ikke kan undvære på rejsen? Hvad, du skal pakke, kommer an på, hvor og hvornår du skal rejse, samt hvor længe du skal være væk. Et godt tip er ikke at tage af sted med en stopfyldt rygsæk. Husk, at meget af det, du pakker, kan du også købe undervejs. Desuden skulle der gerne være plads til souvenirs og andre ting, du køber på din rejse..

Vigtige ting som er klogt at pakke udover tøj:

  • Myggenet
  • Sovepose
  • Lagenpose
  • Myggespray
  • Kamera
  • Oplader
  • Rejseadapter
  • Lommekniv
  • Lommelygte
  • Guidebøger
  • Penge og kreditkort
  • Pas
  • Rejsedokumenter
  • Rejseforsikringskort og kørekort
  • Vaccinationskort
  • Solbriller
  • Oppustelig hovedpude
  • Dagbog
  • Gode sko og sandaler
  • Regntøj
  • Lille medicintaske
  • USB memorystick
  • Mobiltelefon
  • Lille hængelås
  • Tape
  • Rejse håndklæde
  • Solcreme
  • Ørepropper
  • Toilettsager

Under rejsen:

Det er vigtigt at være forberedt, inden man rejser til et andet land. Ofte kan der være forhold, man bør kende til, for eksempel religion og kultur, og naturligvis respektere disse. Prøv at undgå uønsket opmærksomhed og tænk med hovedet. Her er nogle tips til at mindske misforståelser og problemer:

  • Læs om destinationen før ankomst.
  • Lad værdifulde ting, som du ikke ønsker stjålet, blive hjemme
  • Vis respekt i forhold til beklædning i lande, hvor religion er vigtig.
  • Hold dig væk fra områder, der ikke er sikre
  • Medbring lokal valuta i tilfælde af, at du mister dit kreditkort

Hvis du kan forholde dig til disse enkle tips og blot bruger din sunde fornuft, vil din rejse forløbe smertefrit.

Husk: En rejse skal ikke være farlig og skræmmende, men derimod dit livs bedste oplevelse!

kontakt os 325