Rejsevilkår

Generelle betingelser og information

Venligst kontroller at alle navne som fremgår af rejseplanen stemmer overens med passet. Dette er meget vigtigt i forhold til flybilletter og eventuelle visum. Kontakt med det samme din rejsekonsulent ved eventuelle uoverensstemmelser. Venligst bemærk at det i mange tilfælde ikke er muligt at ændre navn på flybilletten. STA Travel er ikke ansvarlig for eventuelle uoverensstemmelser.

Depositum
Ved bestilling vil der blive opkrævet et depositum på 20% af ordren eller minimum kr. 3.000 pr person med mindre andet er aftalt. Venligst bemærk at enkelte billetter skal betales umiddelbart efter bestilling. Depositum betales via den tilsendte betalingsinformation.

Restbeløbet
Restbeløbet forfalder normalt til betaling 8 uger før afrejse med mindre andet er oplyst. Ved bestilling af rejsen mindre end 8 uger før afrejse forfalder hele rejsens beløb til betaling umiddelbart efter fremsendelse af betalingsinformation og ordrebekræftelse. Overholdes fristen ikke for betaling af restbeløbet bortfalder aftalen og kunden mister sit depositum.

Skatter og Afgifter
Valuta, oliepris og andre forhold påvirker de skatter og afgifter som lægges på billetten og dette kan ændres helt frem til billetten udstedes. Man kan sikre sig mod ændring i skatterne ved at betale for billetten umiddelbart efter bestilling. Hvis ikke må alle eventuelle stigninger som kommer efter bestilling indkræves fra kunden før afrejse, på vegne af flyselskabet.

Gebyrer
I specielle tilfælde kan der opkræves reservationsgebyr. Dette vil i såfald blive oplyst samtidig med tilbudet.

Ændringer
Dersom det er muligt at foretage navneændring eller andre ændringer, bliver der pålagt et gebyr på kr. 500 pr person pr ændring i tillæg til gebyrer som tilkommer fra leverandørene.

Afbestilling
Følgende regler gælder ved afbestilling af flybilletter:

1) Ved afbestilling mere end 24 timer før afrejse (gælder hverdage) bliver der beregnet et ekspeditionsgebyr på kr. 3.000 pr person eller indbetalt depositum plus eventuelle gebyre fra vores samarbejdspartnere (Bemærk at enkelte flybilletter ikke kan refunderes).

2) Ved afbestilling mindre end 24 timer før afrejsen (gælder hverdage) kan totalbeløbet for rejsen kræves betalt.

3) For landarrangementer gælder andre regler så tjek med din rejsekonsulent.

Det anbefales at rejsende har afbestillingsforsikring som dækker disse udgifter ved egen sygdom, akut sygdom eller død i nærmeste familie. STA Travel tilbyder attraktive forsikringer til sine rejsende gennem Gouda Rejseforsikring.

Pas, visum og rejseforsikring
Den rejsende er selv ansvarlig for at have pas og visum i orden inden afrejse. Passet skal minimum være gyldig 6 måneder efter hjemkomst.

Der kræves visum til Australia. STA Travel er behjælpelig med 3 måneders turistvisum til sine rejsende.

Fra 12. januar 2009 skal alle rejsende til USA uden visum, registrere sig elektronisk på forhånd. Dette betyder at alle danskere som rejser visumfrit til USA med elektronisk pas, skal udfylde skemaet på https://esta.cbp.dhs.gov/esta senest tre dager før afrejse. Registreringen er gyldig i to år, og man kan rejse frem og tilbage så mange gange man vil.

Venligst tjek om rejseruten går via USA, da dette ikke altid fremgår af rejseplanen.

Husk gyldig pas og rejseforsikringsbevis med kontakt information og policenummer. Vi anbefaler at tage en kopi af pas og medbringe på rejsen i tilfælde man skulle miste passet. Det er en god ide at sætte sig godt ind i vilkårene i din reiseforsikring. Kontakt os for køb af rejseforsikring. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Mangler som opstår under rejsen
Dersom kunder mener der er grund til at klage eller kan påvise mangler under rejsen, skal klagen rettes til leverandøren på stedet (for eksempel hotellet), således at manglen kan udbedres eller problemet løses. Dersom problemet/manglen ikke bliver løst må dette påpeges skriftligt og underskrift skal derfor indhentes fra leverandøren, således at STA Travel har mulighed for at undersøge problemet med leverandøren efterfølgende.

Lov om pakkerejser
STA Travel's rejsevilkår bygger på Lov om pakkerejser for rejser som falder indenfor definitionen i Lov om pakkerejser. Pakkerejselovens bestemmelser gælder ikke for erhvervsskunder.

Forbehold
Samtlige priser som er oplyst i kataloger, prislister, websider og andre publikationer er cirka og fra priser som kan ændres uden varsel. Ved ændring i valuta, oliepriser eller andre forhold som STA Travel ikke har indflydelse på, kan disse stigninger opkræves kunden.

Bagage
For reiser via Østen er det tilladt medbringe 20kg indjekket bagage og 1 stk håndbagage på 7kg. For rejser via USA er det tilladt at medbringe 1 stk håndbagage og 2 stk indtjekket bagage. Max vægt er 2 x 32kg eller 2 x 23kg afhængig af flyselskab. Husk at mærk bagage med tydelig navn og adresse.

Vaccinationer
For information om vaccinationer kontakt din læge eller se www.ssi.dk for aktuel information.

Medicin
Receptfri medicin kan frit medbringes på rejsen. Hvis du medbringer større mængder receptpligtig medicin, bør du anskaffe en erklæring på engelsk som dokumentation fra medicin fra din læge.

Kreditkort eller kontanter
Det mest udbredte betalingsmiddel er kreditkort. Rejsechecks anvendes stort set ikke længere. Kontakt din bank hvis du ønsker flere oplysninger.

Indrejseformluar
På flyet udleveres et indrejseskema som skal udfyldes. Dette skema indleveres i tolden.

Lokale lufthavnsafgifter
Ved international afrejse fra New Zealand betales en lufthavnsafgift på NZD 25. Fra Bangkok, Thailand betales THB 500. Der kan således også forekomme lufthavnsafgifter fra andre lande.

International kørekort
Skal man køre bil i Australien eller New Zealand så anbefaler vi at anskaffe et internationalt kørekort. Dette fås hos Borgerservice i den kommune du bor i. 

Toldbestemmelser
Til Australien er det ikke lovligt at indføre nogen former for madvarer eller konserves. Dyr, Levende eller udstoppet. Planter, blomster, nødder og jord. De australske myndigheder håndhæver meget disse restriktioner kan skrive bøder på stedet. For mere information se www.aqis.gov.au. Til New Zealand er det stort set samme retningslinier. For mere information se www.customs.govt.nz. Det er altid den rejsendes ansvar at gældende regler bliver overholdt. Er du i tvivl kontakt det gældende lands ambassade.

Bekræftelse af flybilletter/tidsændringer
Nogen flyselskaber kræver at man bekræfter flybilletten fordi der kan forekomme tidsændringer. STA Travel anbefaler derfor at du kontakter flyselskabet senest 72 timer før afrejse. Kunden er selv ansvarlig for at tjekke sine tider på fly op til afrejse. Dette kan gøres på flyselskabets eller lufthavnens hjemmeside samt på www.checkmytrip.com som er din online rejseplan.

ISIC-, IYTC- og ITIC-kort
For visse typer af STA Travels billetter kræves det at man har et ISIC, IYTC eller ITIC kort. Disse kan købes i vores butikker mod dokumentation med et gyldig studiekort eller legitimation på at man er under 26 år eller lærer/lærerstudent.

Enkelt billet
Mange destinationer kræver at man fremviser en udrejsebillet fra landet man rejser ind til. Tjek med ambassaden for hvilke regler som gælder til de forskellige landene.

kontakt os 325